Serie: Feelgood
Han er Glenmores mest eftertaktede ungkarl …
Sygeplejersken Evanna Duncan og den enlige far, lægen Logan MacNeil, har altid arbejdet side om side i lægehuset på den lille ø. Men Evanna har altid levet med en smertefuld hemmelighed - hun har været forelsket i Logan hele sit liv, mens han altid bare har betragtet hende som en god kollega og ven.
Da Evanna endelig beslutter at komme videre med sit liv og rejse fra øen, sker der noget, som får Logan til at se hende i et helt nyt lys ...
SARAH MORGAN er en britisk forfatter til mere end 80 romancer og feel good-romaner, der har solgt over 21 millioner eksemplarer verden over. Hun er uddannet sygeplejerske og bor med sin familie uden for London.
Mere end blot et arbejde er en skøn romance og en del af HarperCollins' satsning på at udgive et udvalg af Sarah Morgans bedste romancer som lydbøger og e-bøger.
Mere end blot et arbejde er anden del i serien Lægerne på Glenmore.