Gods og gyldne drømme Drømmen om det perfekte bryllup …
… lever i bedste velgående hos Cassie Grey, og i sit nye job som bryllupsarrangør vil hun få masser af muligheder for at leve alle drømmene ud. Men det hele starter som et mareridt, da Cassie nder ud af, at hendes nye boss er ingen andre end … Jake Trevelyan: Den mand, der gav hende søvnløse nætter i highschooltiden! Nu, hvor hun skal forvandle hans store gods til en idyllisk ramme for storstilede bryllupper, bliver det svært at holde focus på opgaven. For drømmen om et bryllup med Jake lever stadig i bedste velgående …
Det er aldrig for sent Margo McCloud er til sin datters bryllup, og møder der brudgommens far. Hun finder den høje, flotte og statelige Bruce Reed meget tiltrækkende, og da hun opdager, han er enkemand, lægger hun en snedig plan: Hun vil trække ham ud af sin alvorsfulde skal og indlede et forhold til ham. Lidt efter lidt lykkes missionen, og Bruce forelsker sig i hende. Men hvad skal hun nu gøre ? For hvad Bruce ikke ved, er at Margo efter en del forliste forhold, selv har svært ved at knytte sig rigtigt til nogen. Og snart går det op for hende, at hun er fanget i den fælde, hun selv har lagt ud.